Status på åbning af terrasser i Kolding Lystbådehavn Syd

(24. april 2026)

Områder foran klubber og ”Agtergrillen” har som bekendt været afspærret siden påskeferien, for at vi kunne udlægge teglbelægninger og ramper.

Fra i dag fredag 24-04-2026 vil der igen blive åbnet op, så der er adgang til klubhuse inkl. klubterrasser, samt åbnet for adgang til Agtergrillen og området foran.

Se nedenstående udklip (hvor både grønne og røde områder åbnes op):

Åbning af terrasser i Syd

Der mangler, som det fremgår, fortsat færdiggørelse af teglbelægningen i et mindre område foran Marineforeningen. Dette skyldes, at legepladsområdet først skal færdigopbygges, og rulleskifte etableres, før tegl kan udlægges.

I området etableres midlertidig adgang via opbanket stabilgrus og udlagte, planerede skridsikre plader, så der sikres adgang for alle – herunder også dårligt gående og kørestolsbrugere.

Der vil på et tidspunkt være behov for at afspærre området i 1-2 dage i forbindelse med færdiggørelsen. Under færdiggørelsen vil der dog være adgang til klubberne og terrasse fra øst, samt til Marineforeningen via deres indgang fra vest.

Med venlig hilsen
Thomas, Havnechef


Klik her for at se alle nyheder…
Eller tilmeld dig vores nyhedsbrev nederst på siden…