Arbejdsområde med adgang forbudt sydøst for Marina Syd
Dette er en vigtig besked til alle vandsportsaktive omkring Marina Syd.
Fra cirka 24. maj og til omkring oktober 2023, afmærkes der et arbejdsområde i det lavvandede område sydøst for Marina Syd, hvor der er adgang forbudt. Forbuddet gælder både sejlads med sejl- og motorbåde, kajakker, robåde, surf og andre aktiviteter i området.
Området afmærkes med fire gule bøjer, og det er ikke tilladt at sejle ind i vandområdet bag de gule bøjer:
Arbejdsområdet med adgang forbudt i vandområdet bag den farvede linje.
Årsagen hertil er, at der skal udføres geotekniske undersøgelser i området. Dette er et led i at teste en helt ny mulighed for uddybning, som alternativ til traditionel uddybning og klapning af uddybningsmaterialerne.
I arbejdsområdet vil der blive placeret forskellige tekniske anlæg under vandoverfladen og foretaget forskellige undersøgelser. Så både for at forebygge ulykker, hvor man påsejler disse ting, eller kommer til at ødelægge tingene, udstedes der et adgangsforbud i hele området.
Arbejdsområdets tidsrum og område er offentliggjort af Søfartsstyrelsen i Efterretninger for Søfarende EFS den 09.02.2023.
Du kan læse nærmere om de test, som skal udføres, på https://www.kolding.dk/borger/planer-og-projekter/marina-city/nyt-om-marina-city/alternativ-til-klapning-ny-teknik-testes-i-marina-city/
Arbejderne udføres af entreprenørfirmaet Munck Havne & Anlæg A/S, og er et led i Marina City-projektet.
Vi beklager ulejligheden, men prioriterer sikkerheden højt, hvorfor det er nødvendigt midlertidigt at afspærre området.
Med venlig hilsen
Torben Gade, projektchef Marina City
Tlf. 7979 4416,
Mail: togad@kolding.dk
Klik her for at se alle nyheder…
Eller tilmeld dig vores nyhedsbrev nederst på siden…