Nyt fra bestyrelsen i Kolding Lystbådehavn maj 2023

(17. maj 2023)

Ny vaskeplads
I løbet af foråret er der blevet etableret en ny vaskeplads på den tidligere parkeringsplads øst for restauranten. Vaskepladsen er for de både, der skal vinter opbevares på den nye oplagsplads mod vest. Pladsen er udrustet med 2 stk. højtryksrensere, som vil være gratis at anvende. Vaskepladsen må selvfølgelig også anvendes til både, som opbevares på de gamle arealer.

I forbindelse med etablering af vaskepladsen er alt parkering forbudt, på kran-og vaskepladsen fra nu af og i fremtiden.

50 års luffe jubilæumsstævne:
I dagene fra den 8-11 juni, afholder Kolding Sejlklub kapsejladsstævne for alle typer af Luffe sejlbåde. Der er d.d. tilmeldt mere end 50 både med besætninger. For at få samlet alle luffebådene har lystbådehavnen frigivet alle pladser på H broen til formålet. Alle der ligger ved H broen har fået anvist plads i inderhavnen, hvor der er udlagt bøjer til formålet. Der er også mulighed for at få anvist plads andre steder i havnen, kontakt da venligt Havnemesteren.

Vild med Vand:
Vild med Vand arrangementet finder i 2023 sted den 10. juni og i år alene på Marina Syd, hvor alle klubber og foreninger deltager med forskellige aktiviteter.

Vild med Vand er et samarbejde mellem 85 lystbådehavne, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) og Dansk Sejlunion. Vild med Vand giver mulighed for at udleve maritime drømme og prøve aktiviteter på vandet.

Street Food:
Igen i år vil der være Street Food på Marina Syd, det foregår i dagene 28-31 juli, og denne gang bliver det på den gamle bådoplagsplads længst mod øst. Pladsen vil blive hegnet ind, for at der ikke skal opstå misforståelser omkring parkering og sikring af madvogne i nattetimerne.


Klik her for at se alle nyheder…
Eller tilmeld dig vores nyhedsbrev nederst på siden…