Vild med Vand Kolding – Havnens dag 10/6-23

(16. maj 2023)

Der bliver masser at opleve for hele familien lørdag den 10. juni 2023, når vandsporten i Kolding giver smagsprøver på deres egen glæde ved at færdes på vandet. Dagen starter kl. 9 – se hele programmet nedenfor.

LØRDAG den 10. juni 2023 – Havnens dag
Program aktiviteter på Marina Syd:

Kl. 9-16: Kræmmermarked
Kolding Motorbådsklub holder stort Kræmmermarked på Marina Syd. Der er både maritime ting og masser af andre gode ting og sager fra kræmmere. Kom og gør et godt køb.

Kl. 10-14:30: Stjerneskud-konkurrence
Vær med i en konkurrence, hvor du kan vinde 2 gavekort til stjerneskud fra Marinaen

Kl. 10-16: Kolding Motorbådsklub
Kom til Åben klubhus i Motorbådsklubben.

Kl. 10-16: Kolding Fritidssejlere
Kom til Åben klubhus ved Kolding Fritidssejlere og hør mere om klubben og dens mange aktiviteter.

Kl. 10-13: Vild med Vand, Krible Krable i vandkanten ved Marina Syd ved ydermolen.
Lån vaders og rejestryg og tag med på tur i vandkanten. Vær med til at se om der er liv i vandet, som man sjældent opdager på en almindelig strandtur. Naturvejledere fra Naturpark Lillebælt fortæller historier om rejernes, krabbernes og fiskenes hemmelige liv. Arrangementet er både for børn og voksne.

Kl. 10-16: Kolding Bådelaug: Åbent klubhus
Her kan du høre om sejlerskolen med både navigationsundervisning, sikkerhedskursus og praktisk sejlads. Herudover kan du høre om klubbens øvrige aktiviteter og tilbud til medlemmerne.

Kl. 11-15: Kolding Bådelaug: Sejlture
Sejlture på fjorden med vores 2 skolebåde (L23), Vi har redningsveste til både børn og voksne. Der vil være registrering i klubhuset inden sejlads.

Kl. 12-15: Kolding Bådelaug: Åben båd
Åben Båd, hvor 3 skippere vil byde gæster ombord på deres både, med en snak om livet ombord og bådens muligheder. Det er på Bro C i Marina Syd.

Kl. 10-16: Kolding Marineforening
Kolding Marineforening holder åbent klubhus.

Kl. 10-16: Agtergrillen
– Cheeseburger med sprøde fritter og dip 139,-
– Chicken burger med sprøde fritter og dip 139,-
– 4 Chicken nuggets med sprøde fritter og dip 65,- 8 chicken nuggets med sprøde fritter og dip 85,-
– Fish`N`Chips 89,- Fransk hotdog 35,- og Gammeldags isvafler.

Kl. 12-14:30: Musik med Two Play
Der spilles et bredt udvalg af kendte sange på akustisk guitar og akustisk bas med sang.


Klik her for at se alle nyheder…
Eller tilmeld dig vores nyhedsbrev nederst på siden…